Det seneste nye fra atelieret er en serie rå og enkle vaser. De nye vaser har jeg døbt “Tierra,” som betyder jord. Navnet har sin oprindelse i det spanske sprog – og det er ikke helt tilfældigt, at det netop er fra det spanske, jeg har lånt glosen.

I 2004 var jeg på ferie i Andalusien i Spanien. Der er klipper og bjerge, og vi kørte på scooter fra landsby til landsby. I en af disse landsbyer var der et marked. Her fandt jeg en fantastisk smuk og gammel vase. Et ægte stykke pottemagerhåndværk. Den købte jeg og tog med hjem (først på scooter, derefter i håndbagagen!) og den har nu stået fast i stuen – til inspiration og påmindelse om det enkles skønhed. Den var besværet værd!

Traditionen tro er den ikke signeret i bunden – det er typisk for ældre tiders keramik. Dengang var det en ganske enkel brugsting og formentlig en gruppeindsats, hvor flere håndværkere havde været med i tilblivelsen (én har drejet, en anden har formentlig glaseret og en har tredje brændt krukken.) Krukken ser du herunder.

Som nævnt betyder “Tierra” jord. Det repræsenterer det oprindelige, det grundlæggende og det autentiske.

Med “Tierra”- serien har jeg fokuseret på det enkle udtryk og ladet leret stå uglaseret. Jeg har arbejdet med et blandingsler – der er flere typer stentøjsler i, og det giver en fin dæmpet, brun farve. Vaserne er brændt til stentøjstemperatur – og for at være helt sikker på at de er vandtætte, har jeg glaseret vaserne indvendigt. Det er en silkemat, halvtransparent glasur, som er anvendt. Diskret.

Med den nye serie er formen og teksturen i fokus. Det er et ønske om at forenkle og forstærke udtrykket – og med denne nye serie er der både lagt et spor ud til fortiden og samtidig søgt et kontemporært udtryk.

Jeg finder med denne serie, at jeg søger længere ind til det væsentlige, og skærer med fravalg af udvendig glasur også det pyntelige fra. Tilbage står formen rent og uforstyrret.