Cereal Magazine er et internationalt blad, der udkommer to gange årligt.
Denne udgivelse har fokus på Koreansk kultur og kunst.

I den forbindelse kontaktede bladet mig for udlån af en vase til et fotoshoot. Det blev en af mine “Moon jars,” der kom med i bladet –  som en del af en serie keramik, der har reference til koreansk keramik.

Serien er fotograferet i maleren Vilhelm Hammershøis tidligere bolig i København. Rummene er meget smukke, og – som særligt fremtrædende i Hammershøis malerier – med et fantastisk lysindfald.

Jeg er beæret over, at et af mine værker blev sat i denne kontekst – mellem koreansk kultur og Hammershøis interiør! De smukke fotos til serien er taget af fotograf Irina Boersma, og stylisten er Pernilla Löfberg.

Foto: Irina Boersma

Styling: Pernilla Löfberg

Vist i: CEREAL Volume 19  – magasinet kan købes online her.