Hvis du er på Fyn, så kan jeg anbefale et besøg hos Galleri 55 i Bogense.
De har et bredt udvalg af keramik – og nu også disse nyheder fra mit atelier.

Serien er inspireret af vand og de mange lag og farver, der skinner igennem vandet. Som jeg skrev i tidligere blogindlæg, er jeg meget inspireret af råheden ved Vesterhavet. Dog har denne serie keramik reference til vandet ud for Kerteminde, hvor jeg boede et par år.

Den turkise glasur, der er mest fremtrædende er en glasur, jeg selv har udviklet over et par år – og jeg kalder den “Kerteminde-glasuren,” netop fordi den minder mig om farven i vandet ved Kerteminde ved solnedgang. Vandet bliver på dét tidspunkt helt is-turkis, og det er den farve, jeg har efterstræbt.

Bemærk, at Galleri 55 nu er har skiftet deres åbningstider over til vintertid, linket med oplysninger finder du her.