, ,

Mit keramik i Bo Bedre

Jeg er stolt og glad over at fortælle, at mit keramik vises i Bo Bedres online blog, hvor der findes inspiration til både årstiden og de nyeste trends. Læs mere

, ,

Nye inspirationer

Inspirationer kan komme i mange former. For nylig blev jeg udfordret – på den gode måde – af en gallerist. Læs mere

, ,

Keramik forårsmarked i København

Jeg er inviteret til at være med på et rigtigt spændende keramikmarked. Nanna fra butikken Yonobi i København står for markedet, så der er garanteret et godt og bredt udvalg af keramikere. I skrivende stund sidder jeg og overvejer, hvad jeg skal præsentere på markedet. Læs mere

,

Formland og Alt Interiør

I søndags var jeg på inspirationstur. Turen gik til Formland i Herning, som er en stor begivenhed for købere og sælgere fra forretningsdrivende i hele landet. De viser de nyeste trends, og fordi de er ca. et halvt år forud – varerne kommer først i handlen til forår/sommer – tænkte jeg, det ville være et godt in-put. Læs mere

, ,

Nordic Wabi-sabi

Wabi Sabi er et japansk udtryk. Det er to ord med stor spændvidde. Det er en måde at anskue verden på, en filosofisk forlængelse af den synlige æstetik. Det kan være svært at indkredse den præcise betydning, men den engelske oversættelse siger det rammende: ”The beauty of imperfection.”

Læs mere

,

Nørdet præcision

Da jeg startede som praktikant hos en keramiker for 20 år siden, ville jeg gerne “give den gas” med glasurer og dekoration. Heldigvis kom jeg i praktik hos én af “den gamle skole,” som lærte mig HÅNDVÆRKET! Det gav sig bl.a. udtryk i, at jeg lærte, at en flot glasur eller dekoration aldrig – aldrig! – kan erstatte, skjule eller ophæve en dårlig form. Form kom før alt andet. Jeg fik udviklet mit kritiske syn gevaldigt i de år, og i dag er jeg dybt taknemmelig for den disciplinerede oplæring.

Læs mere

,

Kunstprint

Fotografi har været en fast del af min inspirationsindsamling siden jeg som ung kunststuderende købte mig et spejlreflex kamera. Det var et Pentax, og jeg lærte selv at fremkalde film i mørkekammeret. Der var en helt speciel stemning, og spændingen var næsten til at tage og føle på, når jeg i fremkalderbadet kunne se motivet tone frem på fotopapiret.

Læs mere

Inspiration

Hvad er inspiration? For mig er det dér, hvor jeg træder til side og lader processen tage over – hvor der ikke kontrolleres og styres for meget, og før al logikken og kritikken træder til. Den kommer senere, når jeg skal kuratere det, der har vist sig gennem den kreative proces. Men inspirationen – den kan jeg ikke styre. Jeg  ”møder op på kontoret,” hvor jeg går i gang med at arbejde.

inspirationDa sker der ofte det, at noget andet træder til – noget, jeg ikke havde forudset eller arrangeret. Når det sker, er det lykkeligt. Det er en forglemmelse af tid, sted og mig selv. Andre gange viser den sig ikke lige, når jeg ønsker det. Da arbejder jeg bare videre. Det spændende er der, hvor der viser sig noget, jeg ikke havde opdaget – en ny indsigt eller ny teknik.

Hvis jeg aktivt skal opsøge inspiration til nye værker, plejer jeg at tage på tur. Det kan være en tur i naturen. Vesterhavet er mit foretrukne rejsemål. En weekend i strid blæst og i selskab med råt hav er ren benzin! Der er ”inspirationsbrændstof” til lang tid!

 

 

Det kan også være et smut til en større by. Der synes jeg, det er interessant at se på mennesker og finde tilgroede baggårde, eller små specialbutikker. – Eller tage et smut på havnen og se på rå industribygninger, afskallede døre og graffiti. inspirationMuseumsbesøg plejer også at generere nye idéer.

Derudover skitserer jeg i mine mange notesbøger. En gang i mellem viser der sig noget for mig, enten lige inden søvnen sætter ind – eller en sjælden gang i mine drømme. Så er det om at have notesbogen klar, så idéerne ikke smutter fra mig igen. Notesbøgerne bruger jeg som en slags idébank, som jeg kan vende tilbage til.

Jeg oplever også, at kimen til nye værker ligger i de eksisterende; at der er en form eller farve, jeg  forfølger og skaber nye værker ud fra.

 

 

 

inspirationSidst, men ikke mindst, er jeg inspireret af de mange kreative personligheder, der har banet nye veje kunstnerisk. Det har i perioder været en blanding af Mark Rothko, Franz Kline og Willem de Kooning. Keramisk er jeg især påvirket af Anna Kjærsgaard, Gertrud Vasegaard, Ulla Hansen og Lise Seier Petersen.

Den japanske æstetik, som går under betegnelsen ”Wabi-Sabi” har jeg været særligt optaget af de seneste år, og det har givet sig udslag i en række rustikke værker. En anden kunstner, som jeg er meget optaget af for tiden er den amerikanske kunstner Patricia Larsen. Det varierer i takt med, at jeg får udvidet horisonten.

 

 

inspirationStemninger og rytmer i arkitektur kan også sætte sig som kimen til et nyt udtryk. En bevægelse, fjer, fugle, pløjemarker med sne; inspiration er alle vegne!

 

 

 

 

 

 

, ,

Nyt kapitel, ny hjemmeside,– spritny blog!

Velkommen til mit univers her på bloggen – mit navn er Louise Egedal.

Jeg arbejder med kunsten hver dag, og mit arbejde er præget af at afsøge former, farver og kompositioner i alt det, jeg ser. Jeg har igennem mange år arbejdet med leret som det primære materiale, og det er blevet til en række skulpturer og rustik unika keramik til private, kirker og firmaer. De senere år har jeg genoptaget maleriet, og er begyndt at kombinere mine færdigheder. Det er der bla. kommet en serie malerier ud af, hvor jeg maler med ler (jo, det kan man godt.) Uanset, hvilket materiale, jeg benytter, er idéen bag et værk det bærende element, og ringen er først sluttet, når værket har fundet sin rette ejer. Jeg tilstræber et naturligt og harmonisk udtryk, som er i balance med omgivelserne. Læs mere