Selvom jeg finder rigtig meget inspiration i naturen og særligt Vesterhavet, kan jeg ikke gå forbi en “god gang” graffiti!

Måden, graffiti ældes på i takt med vejret og sammenspillet med bygningernes forfald, finder jeg interessant. Farverne, strukturerne, energien – det hele spiller sammen og giver nogle virkelig nogle gode input til idébanken. – Man kan sige, jeg “spiser med øjnene” og senere kommer der et outlet i form af et kunstværk.

Graffitien og dens opståen har jeg blandede følelser omkring. Der er en lang tradition omkring kunstarten (som man vist efterhånden godt må kalde den) og den er i vore dage blevet en integreret del af kunstscenen; både den etablerede og i subkulturen. Det er paradoksalt, at graffitikulturen, som er et oprør og – for den uindviede – anonym, er blevet en del af mainstream kulturen.

Da jeg boede i Bristol fandt jeg ud af, at de såkaldte “stencils” stammede derfra – dvs., at graffiti kunstneren kunne lave en stencil, en skabelon, hjemmefra, og så bare holde den op mod muren og sprøjte motivet på. Hurtigt og diskret – en fordel for lovbryderen. Senere har brugen af stencils spredt sig. Jeg kan godt lide det grafiske udtryk, som stencils har, når det er sat sammen med den traditionelle graffiti. I forbindelse med bygningernes forfald, kommer der nye og interessante udtryk frem.

De fotos, jeg viser her, er alle fra Berlin. Det er en fed by at gå på opdagelse i, på alle måder; der er både spændende museer, finurlige stræder og – graffiti! Berlin er kontrasternes by, også når det kommer til graffiti. Jeg gik en tur i en park, hvor jeg fik lov til at overvære nogle graffitikunstnere i fuldt sving. Når det er helt nylavet skinner farverne om kap, og når forfaldet er gået i gang, får det et nyt udtryk. Det er dén kombination, jeg finder så inspirerende! Teksturen i forfaldet og nogle af farvekombinationerne tager jeg med hjem som inspirationer, og måske ligger de latent i et værk – enten som et udtryk eller som en direkte reference.