, ,

Ny keramik-glasur: Metal!

Som skrevet i et tidligere indlæg (her) er jeg en nørd, når det kommer til at blande glasurer. Jeg kan godt lide at læse om råstoffernes indbyrdes reaktioner og påvirkninger. Derfor har jeg gennem de senere år udviklet mine egne glasurer, til tider kombineret med en færdig købeglasur. -Men da jeg stødte på denne glasur i Berlin blev jeg forblændet, og måtte have den med hjem!

Glasuren er helt ny, og er endnu ikke vist i nogen kataloger – og jeg havde aldrig set noget lignende til stentøjstempereatur. Disse metalglasurer brændes normalt meget lavere, til lertøjstemperaturer, men nu er der altså udviklet en, som jeg kan bruge til stentøj.

Producenten anbefaler en anden brændingskurve en den, jeg har brugt, og ser faktisk helt anderledes ud, hvis man følger deres anvisninger. Flere års arbejde med glasur har vist mig, at man kan meget mere, end producenten angiver, så jeg har brændt denne glasur helt anarkistisk – og altså fået et helt unikt resultat.

Glasuren er blevet helt metallisk i overfladen – visse steder minder den om fattigmandssølv; I ved, ligesom på et meget gammelt spejl, eller som de fine, gamle lysestager, som blev belagt med sølv.

 

Der er noget råt rock´n roll over udtrykket, når denne overflade kombineres med det sorte ler. Formen på nogle af vaserne og flaskerne er også ny; lidt mere geometrisk, for at komplimentere glasurens rå udtryk. Jeg er meget tilfreds.

Vaserne og flaskerne er første udgave og limited edition. Jeg elsker at eksperimentere med nyt, så hvor længe denne glasur er spil i Egedal Studio er ikke til at sige.

Du kan se de nye værker her på mit keramik-galleri, og som altid er du velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål. Ønsker du at hverve et værk, sender jeg til hele landet – grundigt indpakket- med GLS.