, , ,

Skulptur til Øster Hæsinge Kirke

I år er det 11 år siden, jeg udførte og indviede et større skulpturværk til Øster Hæsinge Kirke. Jeg har været forbi og se til værket et par gange siden dengang, og nu har jeg for nyligt været forbi skulptur-værket igen.


Jeg blev ringet op af Hans Søberg, som i sin tid bestilte værket af mig til kirken. Det var dejligt at høre, at han stadig er glad for sin investering.

Han ville invitere mig til et arrangement, og spurgte, om jeg havde lyst til at fortælle om tankerne bag værket fra dengang. Det ville jeg gerne, og det blev en dejlig aften med mange fremmødte.

Det var min anden større udsmykning (den første større, udendørs skulpturopgave var til et hotel i 2004) og dengang var det Danmarks første udendørs udsmykning til en kirke.

Værket hedder ”Nådens Kar,” og er bl.a. inspireret af en nyere salme, som er skrevet af Svein Ellingsen. Det første vers lyder: ” Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv!”

 

De var en rigtig spændende udfordring at udføre så stort et værk til en kirke! Karrene måler ca. 110 cm. i længden, og er bygget op i hånden. Derefter er de skåret ud i et mønster – det kommer jeg nærmere ind på – og er brændt to gange.

Efter første brænding er delene smurt med voks på siderne, glaseret og brændt til 1280 grader. Der er brugt en japansk teknik, hvor man sætter keramikken på muslingeskaller inde i ovnen; det forhindrer glasuren i at brænde fast i ovnpladen, og man kan brænde keramikken med glasur på begge sider. Det gør værket endnu mere vejrbestandigt.

Da delene skulle samles, fik jeg bygget en sandkasse til dem. Hvert kar blev samlet nede i en kasse, og når alle vinkler på delene sad rigtigt, blev den taget op, børstet fri for sand, og derefter muret sammen nede i sandkassen.

 

Efter nogle dage, når det murede kar var hærdet godt igennem, blev karret vendt ud af sandkassen og rengjort for mørtel på ydersiden.

Dernæst blev den spartlet efter på ydersiden for at forhindre, at der kunne trænge vand ind og lave frostsprængninger. Til slut blev karrene monteret på murede podier med indvendigt drænrør, som nogle dygtige murere stod for at udføre.

Karrene samler en del vand i løbet af året, så hullet i midten fungerer som afløb. Nu har de stået ude foran kirken i 11 år, og de er stadig intakte.

Som jeg omtalte i starten, er værket inspireret af en salme. Karrene skåret i et mønster, der forestiller stiliserede hænder. Hænderne bliver i dette værk til de i salmen omtalte tomme skåle.

Et enkelt kar er anderledes, og det er bl.a. for at symbolisere, at der i kirken er plads til det brudte.
Hvis du vil forbi kirken og se værket, kan du finde adressen her.